Tekstiler

Tekstiler

Det er vigtigt først at gøre op med sig selv, hvilke egenskaber stoffet på ens nye møbler skal have. De fleste møbeltekstiler er lavet af naturfibre eller syntetiske fibre (eller en blanding af disse). Der anvendes desuden flere forskellige vævningsmetoder og der findes derfor store variationer i slidstyrke (Martindale), farveægthed, smudsafvisende egenskaber, brændbarhed osv. Der er meget fokus på slidstyrke, men andre egenskaber kan have større betydning.

 

Hovedproblemerne er ofte:

 

• Tilsmudsning, pletter og utilstrækkelig renholdelsesmuligheder

 

• Lysfalming

 

• Pilling, dvs. at stoffet bliver loddent og nulret

 

• Farve- og strukturændringer pga. gnidning og slitage i brug.

 

 

 

Skalmas møbeltekstiler har følgende værdier:

 

• Slidpåvirkning (Martindale) på min. 25.000 (og helt op til 138.000)

 

• Lysægthed, afhængig af design fra 4-8

 

• Pilling, afhængig af design fra 3-5

 

 

PILLING:

Det er velkendt, at stoffer kan blive lodne og nulrede i overfladen. Fænomenet kaldes pilling, og det opstår ved, at fibre ved slid og gnidning i brug trækkes lidt ud af stofoverfladen og danner små fiberkugler. Pilling kan i sig selv give møbelstoffet et nusset udseende, ligesom fremmede fibre i andre farver fra tøj og støv kan blive viklet ind i stoffets egne piller og yderligere fremhæve det nulrede udseende. Skalaen går fra 1-5, hvor 5 er bedst.

LYSÆGTHED:

Lysægtheden udtrykker stoffets evne til at modstå sollys. Ofte har bomuldsstoffer en lavere lysægthed end uld. Skalaen går fra 1-8, hvor 8 er bedst. Skalaen er logaritmisk, altså en fordoblingsskala, dvs. 5 er dobbelt så godt som 4. På basis af erfaringer fra praktisk brug i Danmark har det vist sig, at møbelstoffer med en lysægthed på mindre end 5 falmer hurtigere end brugerne normalt vil forvente! Mørke farver falmer oftest hurtigere end lyse farver.

 

SMUDS:

Møbelstoffets farve og fibermaterialer spiller en rolle for, hvor tilbøjeligt betrækket er til at blive snavset at se på, når støv og hudfedt afsættes på stofoverfladen. Nogle stoffer er imprægneret, så de har en vis pletafvisende evne både over for vandige og for fedtede, olieagtige substanser.

 

ULD er på grund af sin elasticitet, slidstyrke og smudsafvisning et af de allerbedst egnede materialer til fremstilling af møbeltekstiler. Vær opmærksom på, at uld afgiver overskudsuld og derfor vil pille (nuldre) lidt.

 

BOMULD har stor slidstyrke, men er ikke så elastisk som uld. Det er ret modtageligt for smuds og er derfor en fordel at få behandlet med noget pletbeskyttende (smudsafvisende).

 

HØR har på hårde polstringer en høj slidstyrke, men på bløde sædepolstringer kan der opstå folder, som kan medføre at betrækket revner. Hør tager let imod smuds og bliver let skjoldet.

 

SYNTETISKE FIBRE som fx polyamid og polyester (herunder mikrofiberstoffer) er generelt slidstærke og lette at rengøre.

 

Copyright © All Rights Reserved Skalma A/S 2014